Britta Schack-Nielsen, nu Britta Lykke Terndrup

Gik i 1. – 5. C på Åløkkeskolen i årene 1952 1957.

Derefter 7 år på Katedralskolen fra 1. mellem, til jeg blev matematisk student i 1964.
 

Jeg blev umiddelbart efter studentereksamen gift med min klassekammerat Verner Lykke Hansen og flyttede til København, hvor han læste til akademiingeniør, mens jeg fik en kort uddannelse som sekretær og stenograf, hvorefter jeg arbejdede i nogle år som sekretær/korrespondent/teknisk tegner.

Fra 1974 – 1978 var jeg selvstændig foretningsdrivende med tre møntvaskerier i Københavnsområdet.

Vi flyttede tilbage til Odense i 1978 og byggede hus på Åsumvej ned til Odense Å, hvor jeg stadig bor.

I 1981 startede vi Odenses første burgerrestaurant, Burgerstar i Kongensgade, men forpagtede den ud og solgte den endeligt i 1989.

Over årene har jeg suppleret min oprindelige uddannelse med kurser i Regnskab og Driftøkonomi, Organisation, engelsk og fransk og med forskellige EDB- og it-kurser.

Verner og jeg fik 3 børn sammen, to drenge og en pige, som nu alle bor i Odense.

Verner døde i 1991, og jeg giftede mig igen i 1995 med Hasse Terndrup og fik i tilgift to bonusbørn, hvoraf den ene bor i Odense, den anden bor i København.

Jeg gik på efterløn i 2005 som 60-årig efter 20 års ansættelse hos Kommunedata, nu KMD, hvor jeg gennem årene har arbejdet som projektsekretær, sagsbehandler, systemanalytiker, direktionssekretær.

Desværre døde Hasse i november 2005 kun få måneder efter min pensionering.

Nu er jeg gift med Hasses ungdomsven Jørn Yde Madsen, som har givet mig en masse spændende oplevelser, idet jeg i en årrække har været kaptajnens medsejlende hustru, indtil Jørn gik på pension i 2012 efter 50 år på søen, heraf de 30 år som skibsfører, og på den måde har jeg set lande og steder, som jeg aldrig havde drømt om at skulle se.  

Med Jørn fik jeg yderligere 2 voksne bonusbørn, så jeg nu kan mønstre 7 børn, 5 svigerbørn og 12 børnebørn i alderen fra 22 år – 9 mdr.

Med Jørn fik jeg også et dejligt hus i Sverige, som har været vores fristed, hvor vi har tilbragt meget af vores tid.

Desværre blev Jørn i 2014 ramt af en hjerneblødning, og i 2015 af endnu en, denne gang så alvorligt, at han kun med nød og næppe overlevede, og han er stadig bundet til en kørestol og ramt af amnesi og global afasi, så han ikke kan være alene. Jeg har valgt at have Jørn hjemme, og vi har fundet en rigtig god daglig rytme, hvor vi hygger os sammen, men det betyder, at jeg er meget bundet og ikke har særlig mange muligheder for at deltage i aktiviteter ”udenfor huset”. Det er så mit valg.

-